Vi har netop valgt at kombinere to af vores produkter i én smart udgave – ren og skær fordi kært barn sommetider har for mange navne. Den tidligere produktkategori renovationshuse finder du nu også under varegård.
For os er varegård en bred betegnelse, der hører hjemme alle steder, hvor der er brug for udendørs opbevaring og/eller afskærmning. Se og læs mere herunder.


Varegårde produceres altid til formålet. Alle omgivelser er forskellige, så vi tager højde ikke kun for arealet, der er til rådighed, men også for, hvorvidt arealet skråner/hælder. Vi tager ligeledes højde for, hvorvidt der skulle være andre omstændigheder at forholde sig til som fx halvtage eller bilparkering.
Vi kan lave varegårdene med eller uden tag. Med enkelt eller dobbelt port. Med pullerter ved hjørnerne som værn mod påkørsler. Der er ganske få begrænsninger – og mange løsninger.



Varegården hører hjemme fx bagved forretninger til deres håndtering af renovation, flaskepant eller varer, der kan holde til en udendørsopbevaring. Egentlig alle steder, hvor der er brug for udendørs opbevaring og/eller afskærmning.


I december fortalte vi om en overdækket varegård, vi har monteret hos T. Hansen i Randers – læs mere og få inspiration her.
Vores varegård… Engang opdelt på tværs af to produkter, nu samlet et sted.
Skal vi give dig et bud på en varegård? Så kontakt os.