Foråret er kommet – SÅ er det tid til udendørsarbejde!

16. april 2020 0 Af combi

Nu tillader vejret for alvor, at vi kan få styr på tingene udenfor, og COMBI-SYSTEM kan så sandelig være til hjælp. I vores outdoor-sortiment har vi nemlig både overdækninger og renovationsskjulere. Så skal du i gang med noget udendørsarbejde? Skal du lave en carport, overdække terrassen eller optimere affaldshåndteringen, kan du finde nogle praktiske og flotte løsninger her hos COMBI-SYSTEM. Måske har du tilfældigvis ekstra tid på hånden i disse Corona-tider…

Overdækninger: Til carporte og terrasser

I sortimentet befinder sig otte forskellige overdækninger. Overdækningerne bliver som oftest brugt til carporte og terrasser, men de kan bruges til mange formål. Vi fremstiller dem i standardmål, dog tilbyder vi også at udføre dem i specialmål i længderetningen, og har du et konkret formål for øje, vil vi gerne forsøge at skræddersy en overdækning til dig.

Udvalget omfatter tre modeller og otte produkter. Modellerne har hver deres kendetegn og kommer i både solo- og duo-varianter. Solo-overdækningen kan give ly til én bil, mens duoen har plads til to biler. De tre modeller er:

  • Anssello – denne model har et sadeltag, det vil sige, at der er en 10° bukning på tagets midte.
  • Berretto – denne model har et fladt tag. Modellen omfatter også varianten Berretto Terrasse, der har to søjler i den ene side, mens den anden side monteres på bebyggelse.
  • Cappello – denne model har et buet tag, hvilket vil sige, at der er en 10° krumning over tagets midte.

Overdækningerne er udført i galvaniseret stål, mens tagene består af polycarbonat termotagplader. Begge materialer skaber en modstandsdygtig og robust overdækning, og da den bliver betonstøbt i terrænet, står den solidt og sikkert. De klare tagplader tillader sollys samtidig med, at de naturligvis slører for blænding. Stålkonstruktionen er udstyret med integrerede tagrender og nedløbsrør, så nedbør bliver nemt og ubesværet dirigeret ned i terræn.

Renovationsskjulere: Til en praktisk affaldshåndtering

Ligesom en indkørsel kan blive prydet med en flot carport, er en renovationsskjuler også en rigtig god måde at organisere indkørslen og i øvrigt håndtere affald. Vores renovationsskjulere henvender sig til både private og virksomheder – mange dagligvarebutikker benytter dem fx i deres varegård.
Vores udvalg består af en enkelt og en dobbelt renovationsskjuler. Har du brug for en mere omfattende løsning, kan vi byde på renovationshuse.

Renovationsskjulerne er fremstillet i prægalvaniseret stål, og vi behandler dem med enten galvanisering eller pulverlakering – kunden står for farvevalget. Skjulernes tre sider bliver udført i hulpladestål, og de fire/fem ben kan både påboltes og nedstøbes afhængig af, hvilken løsning der fungerer bedst. En enkelt renovationsskjuler har plads til én affaldsspand, mens den dobbelte har plads til to affaldsspande eller en container. Den dobbelte løsning kan desuden også udføres med et skillerum mellem de to affaldsspande.
Begge skjulere kan udføres med låg og låge, hvilket gør det muligt at holde affaldsspandene og containeren lukket inde og eventuelt aflåst. Dette er særligt praktisk for virksomheder og institutioner, og som sagt består sortimentet også af renovationshuse, der måske kan være en bedre løsning.

Vi producerer langt størstedelen af vores sortiment på egen fabrik i Randers. Vores overdækninger og renovationsskjulere er selvfølgelig ingen undtagelse, og derfor kan vi kvittere for en høj kvalitet! Vi anvender kun de bedste materialer, og vi ligger det bedste håndværk i produktionen af hvert eneste produkt.

Er det på tide at komme i gang med noget udendørsarbejde, vil vi gerne hjælpe dig. Både overdækningerne og renovationsskjulerne har flotte finish, og de fremtræder dermed nydeligt uanset, om det er i indkørslen, på terrassen eller i varegården.