Fra arkivskab til værktøjsskab – en særlig tilpasning til værkstedet!

14. oktober 2020 Slået fra Af combi

Vi har tænkt kreativt ude i produktionen…

Faktisk har vi tryllet lidt.
Vi har nemlig omdannet vores arkivskab til et værktøjsskab!

Det er egentlig ganske enkelt: Vi har taget hylderne ud af skabet, og så har vi beklædt bagsiden og indersiden af de to døre med værktøjstavler. Pludselig er stålskabet ideelt til at opbevare værktøj i! Du kan finde et stort udvalg af værktøjskroge i vores sortiment, og vi kan derfor udstyre dig med et komplet værktøjsskab, der samtidig fremstår utrolig flot.

Arkivskabet er udført i pulverlakeret stål i en lysegrå farve (RAL 7035), og vi fører det i tre forskellige modeller:
05505 – 400 x 800 x 1800 mm
05506 – 440 x 900 x 1980 mm
05509 – 400 x 800 x 1200 mm (denne model omdannes ikke til værktøjsskab)

Disse stålskabe er solide og slagfaste, og de håndterer langt de fleste indendørsmiljøer. De er utroligt nemme at rengøre, og så er de udstyret med en to-punktslås, så værktøjet kan låses inde.

Har du et værksted, der godt kunne bruge dette flotte og funktionelle værktøjsskab? Så skal du naturligvis kontakte os!