Glædelig jul!

18. december 2020 Slået fra Af combi

Nu er julen over os igen. Året har for os alle stået i COVID-19’s tegn, og det har naturligvis haft sine udfordringer. Heldigvis har vi i COMBI-SYSTEM ikke været alt for ramt – og det er takket være gode kunder, pålidelige samarbejdspartnere & friske medarbejdere!

Vi vil gerne sige tak for samarbejdet i år 2020 – vi ser frem til, at det fortsætter i det nye år.

Året har budt på…

Spørger du vores montører, vil de sikkert påstå, at de har tilbragt meget af året udendørs. De har nemlig kørt vidt og bredt for at sætte varegårde og cykeloverdækninger op.

Og spørger du vores folk ude i produktionen, vil de nok sige, at de har samlet rigtig mange garderobebokse.

Ellers er der sket det, at vi har velkommet to nye medarbejdere, og indehaver Jørn Mikkelsen har fejret sin 80 års fødselsdag.

Vi ser alle sammen frem til det nye år, hvor vi forhåbentlig får gjort kål på COVID-19.

Vi hos COMBI-SYSTEM vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul & et godt nytår!

Vi går på juleferie fredag den 18/12 og åbner igen efter nytår den 4/1 2021.