Med fokus på Z-skabe og et godt tilbud

Først om vores gode tilbud:

Vi har i øjeblikket 20 sektioner af 6 rums Z-skabe på lager, så de står klar til at komme til anvendelse i nye omgivelser.

Vi sælger disse Z-skabe til en ekstra god pris, så hvis du er interesseret, skal du endelig sige til uanset om du har brug for alle 20 sektioner eller færre end det. Ring til os på 86 40 81 44 eller skriv os en mail på info@combi.dk.

De Z-skabe, vi har på lager, har grå kabinetter og blå døre og som udgangspunkt med hængelåsgreb. Z-skabene er 1200 mm i bredden. Vi har som sagt 20 sektioner på lager – det er 120 rum i alt til anvendelse af 60 personer.

De ser således ud:

Du kan læse mere om Z-skabe i generelle vendinger herunder…


Z-skabe – et ideelt dobbeltskab

Z-skabe er en dekorativ løsning på et dobbeltskab. Det er garderobeskabe, hvor de to sektioner er ikke fordelt i henholdsvis højre og venstre side af selve enheden, men i stedet ”deler” de skabets midterstykke. Således vil den ene side få hele toppen, mens den anden side råder over hele bunden. Det giver et z-design, som er særligt synligt, hvis du vælger to forskellige farver til de to sider.

Z-skabene kommer med 2, 4, 6 eller 8 rum. Vi tilbyder Z-skabene med 300, 400 og 500 mm bredder, mens sortimentet også inkluderer skabe med plant/lige tag eller skråt tag. Har skabet et skråt tag, betyder det, at det hælder 30° fra skabets bagside mod fronten. Z-skabe med plant tag er 1765 mm høje, mens skabe med skråt tag er 1940 mm på sit højeste. Uanset højde og bredde er Z-skabene 525 mm dybe, hvilket godkender dem til anvendelse på arbejdspladsen.

Skabene bliver indrettet med en bøjlestang og to beklædningskroge, mens bunden i hver skabsdel kan bruges som hylde(r) – skabet til højre/øverst har to halve hylder, mens skabet til venstre/bunden har hele skabsbunden som hylde.

Et Z-skab kan bruges på arbejdspladsen såvel som på en institution eller andre steder, hvor det er nødvendigt med omklædningsfaciliteter. Skabsdørene bliver monteret med en lås, så det er et ganske sikkert sted at opbevare sine sager.

Vores Z-skabe er udført i stål og pulverlakeret. Det er som sagt kundens valg, hvad angår farverne. Du har mulighed for at designe og tilpasse helt, som du lyster.


Få inspiration fra Øland!

På vores inspirationsside har vi en reference fra vores kunde hos Øland, som vi har leveret Z-skabe til. Du finder den konkrete side her.

Har vores Z-skabe fanget din interesse, er du velkommen til at kontakte os. Og husk: Kan du bruge dem, vi i øjeblikket har på lager, kan du få dem til en ekstraordinært god pris.

Flere nyheder

Med fokus på Z-skabe og et godt tilbud

Du kan nu tilegne dig nogle Z-skabe til en ekstraordinær god pris. Læs mere om tilbuddet og om Z-skabe her.
Hans Larsen

Om et snarligt farvel til Hans Larsen

Combi-System kan i dag annoncere, at vi pr. 1. april siger farvel til vores kollega, Hans Larsen.
varegård kollage

En varegård, en varegård, mit kongerige for en varegård

Vi sætter spotlyset på vores varegårde – mest, fordi vi vil belyse, hvor god en løsning en varegård er. Og så fordi vi har fornyet, hvordan vi viser den frem.