Anden mandag i advent: Guide til lager- og depotopbevaring
Hver mandag op til jul åbner vi en ny låge i vores
adventskalender. Fordi vi holder lukket om søndagen, holder vi hos COMBI-SYSTEM
advent om mandagen.
I dag er det derfor den anden søndag mandag i
advent, og vi kan åbne en ny låge. Vi har allerede åbnet første mandag i
advent – klik bare her for at se, hvad der gemte sig bag adventskalenderens første
låge.
Bag dagens låge giver vi dig en guide til lager- og depotopbevaring…
Reolsystemer til en funktionel opbevaring
Med denne guide vil vi gerne give dig et overblik over nogle
af de løsninger, vi tilbyder til lager- og depotopbevaring – eller måske bare
åben opbevaring generelt.
I denne guide præsenterer vi vores udvalg af lagerreoler, Serie 68 reolsystemer og Metros reolsystemer. Så læs videre, hvis du er nysgerrig på, hvordan vi kan optimere din opbevaring på fx lager og depot.
Lagerreoler på 4 forskellige måder
Med vores udvalg af lagerreoler imødekommer vi de forskellige måder, du kan organisere og anvende dit lager eller depot på. Vores fire løsninger spænder vidt og er helt ideelle afhængig af, hvilke faciliteter og hvilken type opbevaring der er tale om. Samtidig er det selvfølgelig også muligt at udvide reolsystemerne med flere fag, efterhånden som behovet udvikler sig.
Letlagerreol
Denne type reol er en utroligt funktionel og alsidig
stålreol, der ikke kun er velegnet til lagerfaciliteter og depoter, men den kan
også stå fremme i mere offentlige rum – vi kan pulverlakere den i din ønskede
farve.
Som udgangspunkt er letlagerreolen åben på samtlige sider,
hvilket giver en ubesværet tilgængelighed, men vi kan også sætte en eller flere
endeplader på, hvis du fx ønsker en opdeling mellem fagene. Hylderne er
flytbare og kan således sættes i flere højder, og så tilbyder vi et stort
udvalg af vanger og hyldestørrelser.
Læs mere og se muligheder for dimensioner på produktsiden.