Guide: Bestilling via webshop
Vores webshop er aktiveret, og du kan nu købe et udvalg af vores produkter på vores hjemmeside.
Følgende produkter kan du købe via webshop:
- Indoor
- Reolskabe
- Metro Super Erecta - reolsystemer og tøjstativ i både krom og MetroSeal
Outdoor
- Cykelstativer
- Løbehjulsstativ
- Carporte og terrasseoverdækninger
- Pullerter
- Renovationsskjulere
Vi har samlet alle vores produkter, der er tilgængelige til
online køb, på vores webshop. Webshoppen finder du i blandt vores faner mellem Forside
og Indoor.
De tilgængelige produkter kan også lægges i kurv og
købes fra de forskellige produktsider på hjemmesiden, så du har dermed to måder
at handle online på.
Vores hjemmeside er bygget forskelligt op afhængig af, om du besøger siden fra
en computer eller en telefon. Oplevelsen vil være nemmere fra en computer,
hvorfor vi anbefaler, at du shopper fra en computer – om end det bestemt også
er muligt fra en telefon eller tablet.
Nedenstående finder du en guide til, hvordan du handler via
webshoppen.
Guide: Bestilling via webshop
1. Opret bruger / log indFor at anvende vores webshop skal du som det første
oprette en bruger hos os.
Klik oppe i højre hjørne af vores hjemmeside og tryk på ikonet, der ligner en
person.
Herefter ankommer du til ”Min side”, hvor du kan oprette en ny konto eller
logge ind, hvis du allerede har en bruger.
Telefon/tablet: Klik på de tre røde linjer og find
ikonet af en person nederst på listen. Klik her og opret ny konto eller log
ind, hvis du allerede har en bruger.
2. Besøg webshoppen
Klik på fanen Webshop øverst på siden – du
finder muligheden mellem fanerne Forside og Indoor. Webshoppen er inddelt i
indoor og outdoor, og herunder er de tilgængelige produkter inddelt i
kategorier.
Telefon/tablet: Klik på de tre røde linjer og find
webshoppen mellem Forside og Indoor. Webshoppen er inddelt i indoor og outdoor og
derefter efter produktkategorier. Husk at scrolle nedad for at se samtlige
kategorier.
3. Læg din vare/dine varer i indkøbsvogn
Under de forskellige produktkategorier
finder du de tilgængelige varer.
Når du har fundet den eller de varer, du vil købe, skal du lægge dem i indkøbsvognen.
På produktets side kan du nederst vælge antallet af produkter, du vil købe og
derefter klikke på ”læg i indkøbsvogn”.
I højre hjørne vil der poppe en grøn firkant op, der fortæller, at din kurv er
opdateret.
Telefon/tablet: Læg varen i indkøbsvogn som beskrevet ovenfor. Der ville ikke poppe en grøn firkant op.
4. Tjek din kurv
I højre hjørne af hjemmesiden finder du ikonet af en indkøbsvogn. Klik herpå for at se din kurv. Du kan se varen/varerne og pris og dertil moms, miljøtillæg og fragt. Tjek, at alt er korrekt.
Telefon/tablet: Find indkøbsvognen ved at scrolle op i toppen af siden og klik
på de tre røde linjer. Find ikonet af en indkøbsvogn nederst på listen. Klik herpå for at se din kurv. Du kan se varen/varerne og pris og dertil moms, miljøtillæg og fragt. Tjek, at alt er korrekt.
5. Gå til kassen
Tryk på den blå boks for at gå til kassen.
Tjek eller udfyld dine faktureringsdetaljer og tjek
din bestilling for sidste gang. Ser alt rigtigt ud, tryk på boksen ”gå til
betaling”.
6. Betaling
Via vores betalingssystem skal du nu udfylde dine
kortoplysninger og derefter klikke på ”pay [beløbet]”.
Efter valideret transaktion skal du trykke ”yes”.
Du har nu betalt for din ordre, og vi vil ekspedere din ordre. Pengene bliver "booket"/lagt til side - og altså ikke trukket, før din ordre afsendes.
Ordrebehandling
Vi behandler ordrer i hverdagene mellem kl.
8-16, og der kan derfor forekomme en kort behandlingstid afhængig af, hvornår
du lægger din ordre. Mener du, at der er gået urimelig lang tid uden en behandlet
ordre, skal du kontakte os telefonisk eller pr. mail.
Ordrer behandles ikke, når COMBI-SYSTEM holder ferie – oplysninger om
dette kan du finde under Nyheder på vores
hjemmeside eller på vores Facebook-side,
hvor vi informerer om ferie og øvrige lukkedage.
Når vi har behandlet din ordre, fremsender vi ordrebekræftelse til din e-mail. COMBI-SYSTEM trækker først betalingen for ordren, når vi fremsender ordren – i samme forbindelse fremsender vi faktura.
Bliver du mødt med fejlmeldinger undervejs i processen,
anbefaler vi, at du forsøger én gang til. Bliver du igen mødt med en
fejlmelding, skal du kontakte os, så vi kan hjælpe dig videre.
Klik her for at læse vores handelsbetingelser.
Kontakt os gerne, hvis du har nogle spørgsmål.