Guide til omklædning – del 1: Garderobeskabe & garderobebokse

Vi kender det godt… Sommetider kan det være svært at se skoven for bare træer.

I vores indoorsektion har vi et stort og alsidigt udvalg af omklædningsskabe. Vi vil med denne guide give et overblik over og et indblik i vores sortiment og skitsere forskellene i mellem de forskellige løsninger. Dette er del 1 - du finder guidens del 2 her og guidens del 3 her.

I denne første del af guiden gennemgår vi vores udvalg af garderobeskabe og garderobebokse.

Garderobeskabe

  


Vi har et bredt udvalg af stålgarderobeskabe, og det funktionelle design gør garderobeskabene velegnende til et væld af brancher og formål. Garderobeskabene egner sig til dig, der skal udstyre dine medarbejdere med omklædningsskabe. Til dig, der skal indrette omklædningsrum i fitnesscentre eller idrætshaller. Til dig, der skal finde en løsning til skole eller institutioner, hvor der er behov for garderobeskabe og/eller aflåselige opbevaringsskabe.

Vi inddeler vores sortiment af garderobeskabe i fire, da du kan købe vores garderobeskabe i 1-4 sektioner. Det vil sige, at køber du et 4-sektioners garderobeskab, er der 4 skabspladser i ét samlet skab. Vi sælger ofte garderobeskabe i større omfang til fx fitnesscentre, hvor vi leverer en løsning med fx 20 skabspladser. Afhængig af, hvordan omklædningsrummet er indrettet, er det forskelligt, hvor mange af hvilke sektioner der fuldender løsningen.

De forskellige modeller

Garderobeskabene bliver produceret i tre forskellige bredder: 250 mm, 300 mm samt 400 mm. Garderobeskabe i 250 mm bredde er af Arbejdstilsynet godkendt til anvendelse i skurvogne. Arbejdstilsynet kræver desuden, at personaleskabe er mindst 520 mm i dybden – vores er 525 mm uanset bredde og højde.

Dertil kommer garderobeskabene i fire forskellige modeller:

Lige – dette hentyder til, at garderobeskabet har et plant tag. Et garderobeskab med plant tag er 1765 mm høje.

Lige perforerede døre – dette hentyder til, at skabsdøren(e) delvist er udført i hulplade. Taget er plant.

Skrå – dette hentyder til, at garderobeskabet har et skråt tag. Taget hælder 30° fra skabets bagside mod fronten, og ved det højeste er garderobeskabet 1945 mm højt.

Skrå perforerede døre – et garderobeskab med skråt tag og hulpladedøre.

Som standard indretter vi skabspladserne med én vandretliggende hylde, hvorunder der er en bøjlestang og to beklædningskroge. Hver skabsdør har i øvrigt en integreret lås – enten en cylinderlås eller et hængelåsgreb. I tilfælde af, at du skulle foretrække andet tilbehør eller en anden lås, har vi udvalg af tilbehør og låse, du kan vælge i mellem.

Garderobebokse

  

Vi har et ekstensivt sortiment af garderobebokse - vi kan også kalde dem for lockers, som de i højere grad refereres til her i Danmark. Vores bokse er velegnede til alle typer virksomheder, der tilbyder medarbejderne en sikker opbevaring af værdigenstande, tasker og computere. Garderobeboksene kan i princippet bruges til alt mellem himmel og jord, som skal opbevares sikkert bag lås og slå. Sortimentet er så stort, fordi garderobeboksene kan produceres i mange designs, mål og farver. Det er kun fantasien, der sætter grænser – og vi vil her give dig et overblik over sortimentet.

Sortimentet er inddelt i garderobeskabe 1/2, 1/3, 1/4 og 1/6. Disse er ikke brøker, men i stedet en måde at illustrere, at 1 skabssektion har 2, 3, 4 eller 6 skabsrum, der er organiseret vertikalt. Det vender vi tilbage til om lidt.

De forskellige modeller

Garderobeboksene bliver produceret i tre forskellige bredder: 250 mm, 300 mm og 400 mm. Ligesom det gør sig gældende med garderobeskabene producerer vi garderobeboksende i fire modeller: lige, lige perforerede døre, skrå og skrå perforerede døre.

Garderobeboksene er som sagt inddelt i fire kategorier: 1/2, 1/3, 1/4 og 1/6. Hver af disse kategorier kan sættes sammen i 1-4 rækker, hvilket betyder, at kombinationsmulighederne er omfattende. Vi har illustreret det i denne model:


Én rækkeTo rækkerTre rækkerFire rækker
1/22 rum4 rum6 rum8 rum
1/33 rum6 rum9 rum12 rum
1/44 rum8 rum12 rum16 rum
1/66 rum12 rum18 rum24 rum


For lige at tage alle oplysningerne samlet kan du få et 6 rums 1/3 garderobeskab 400 mm skrå perforerede døre, et 12 rums 1/4 garderobeboks 300mm lige eller et 24 rums 1/6 garderobe boks 300 mm skrå. Mulighederne er nærmest uendelige.

Boksene er alle 525 mm dybe, mens højden varierer alt efter, hvor mange vertikale bokse der er i enheden – i 1/2 garderobebokse er boksene fx 800 mm høje, og i 1/6 er boksene hver 265 mm høje. Skabslågerne bliver hver især indrettet med en lås.

Dansk produceret – dansk kvalitet

Kombinationsmulighederne bliver øges betragteligt, da vi også tilbyder et væld af farver til skabsdøre og -lågerne. Ikke nok med, der er mange at vælge i mellem, har du også mulighed for at vælge adskillige farver til de forskellige rækker.

Grunden til, at vi overhovedet kan have et så stort sortiment og tilbyde dig overordentligt mange muligheder og løsninger, beror i det faktum, at vi selv forestår produktionen. Fra vores fabrik i Randers bøjer og svejser vi stålet, og det er derfor, vi kan være så fleksible og imødekomme vores kunders specifikke ønsker, krav og behov.

Disse garderobeskabe og -bokse er fremstillet i stål og efterfølgende pulverlakeret, hvorefter vi samler dem. Vi pulverlakerer alle flader inden samling, da dette gør stålskabet pænere, men også fordi det sikrer en lang levetid. Du bestemmer som sagt selv, hvilken eller hvilke farver du ønsker skal pryde omklædningsskabene. Du kan derfor tilpasse skabene nøjagtigt efter lokalet og således skabe en helstøbt indretning. Du modtager et kvalitetsprodukt – et produkt, der er produceret i Danmark. Vi har sat barren for kvalitet højt, og det er vores garderobeskabe og -bokse et tydeligt bevis på.


I guidens næste del gennemgår vi rent-/snavsetøjsskabeZ-skabe og Metro tøjstativ.
I guidens sidste del finder du vores omklædningsbænke, sko- og hattehylder samt knagerækker.