En cykeloverdækning til Harald Nyborg i Odense

Vores cykelstativer og cykeloverdækninger er i en klasse for sig. Vores stålstativer er solidt påboltet og nedstøbt, og cyklerne står derfor sikkert – og i ly.

I december 2019 leverede og monterede vi en 11 meter lang cykeloverdækning til Harald Nyborgs hovedkontor i Odense. Det har været en kort proces, hvor vi sammen med Harald Nyborg har skræddersyet en løsning med forholdene og behov i mente. Det er vigtigt, at vi tilpasser os omstændighederne, og derfor går vi altid i dialog, når det gælder store løsninger som en cykeloverdækning.

Løsningen

Cykeloverdækningen er 11 meter lang og 2,5 meter dyb, og alle tre sider er på indvendig side udstyret med påmonterede cykelstativer. Der er i alt plads til 20 cykler i overdækningen, som er placeret ved Harald Nyborgs lager og er tiltænkt medarbejderne.

Cykelstativerne

Med 20 cykelholdere fordelt over 11 meter er der omtrent 55 cm for hver cykel/cyklist at boltre sig på. Selve cykelholderne er også ganske rummelige, da der er 60 mm mellem holderens to bøjler – der er altså plads til langt de fleste cykeldæk.
Cykelstativerne er udført i galvaniseret stål, hvilket betyder, at de er utroligt hårdføre og langtidsholdbare. Det betyder også, at de står solidt, og cyklerne vil altid stå sikkert efterladt i stativerne – uanset om det er med eller uden støtteben. Stålet er i øvrigt også cykel-venlig, fx kan du med ro sindet efterlade dine magnetlygter på cyklen uden, at de bliver beskadiget eller påvirket af interaktion med stålet.

Cykeloverdækningen

Cykeloverdækningens tag består af termo polykarbonat tagplader, der har en enorm styrke, og det klare materiale tillader, at en smule sollys kommer igennem overdækningen. Det kan selvsagt stå imod riv, rusk og utrolig meget nedbør, og sammen med selve stålkonstruktionen står overdækningen bomstærkt og urokkeligt. Overdækningens tre sider består af en stålkonstruktion med perforerede stålplader som sider. Overdækningen er delvist nedstøbt i og delvist påboltet terrænet, så den står solidt integreret på fliserne. Vi har desuden lavet integrerede tagrender for at føre vandet ad nedløb langs facadesiderne til et afløb, der forbinder nedløbene med selve terrænet.

Vores cykel-sortiment

Du kan læse mere om vores cykelstativer og om vores cykeloverdækning i vores outdoor-sortiment.

Vi har et godt udvalg af cykelstativer, der forekommer i holdere á 3-12 cykler og med enten skrå eller lige cykelholdere. Cykelstativerne er blevet installeret hos en bred vifte af kunder – institutioner, virksomheder og boligforeninger har alle behov for cykelparkering i større eller mindre grad.
Vores cykeloverdækning bliver tilpasset til de forskellige kunder, og i dette tilfælde er det altså Harald Nyborg, der atter engang har haft et behov for at give deres medarbejdere et godt, ordentligt og sikkert sted at parkere deres cykler. Med vores cykeloverdækning kan de være sikker på, at cyklen er i lige så god stand efter arbejdsdagen, som den var, da den blev parkeret.

Du kan på vores side Inspiration se flere billeder fra Harald Nyborg Odense. Vi beklager i øvrigt arbejdsrodet på billederne – de er taget undervejs i processen for at give indblik i, hvordan tingene skrider frem.

Share

Skriv et svar