Om firmaet

COMBI-SYSTEM er stiftet tilbage i 1980 af Jørn Mikkelsen, som også er ejer i dag.

Firmaet har hovedsæde i Randers, beskæftiger til daglig fem medarbejdere og fabrikerer på eget automatanlæg. Vores sortiment består blandt andet af alle former for stålinventar til både inden- og udendørsbrug, og det er udført i tyndplade og smedet stål, pulverlakeret stål og i galvaniseret stål. Desuden er inventaret også udført med den nyeste teknologi i låsesystemer.

Stålinventar og udendørsmiljøer

COMBI-SYSTEM producerer stålskabe af alle typer til mange forskellige virksomheder og kommunale institutioner. Dette omfatter alt lige fra garderobeskabe til arkivskabe og sadelskabe.

Blandt vores kunder er der et stort behov for skabe, der kan aflåses, og skabe, der opfylder krav til særlige funktioner. Det kan fx være luftventilation til tøj- og omklædningsskabe, møntindkast til baggage- og deponeringsskabe og skabe med el-stik og skjul til ledninger og oplader. Sidstnævnte er særligt efterspurgt af folkeskoler, hvor undervisningen er mere og mere elektronisk baseret.

Persondataforordningen fra 2018 kræver sikker aflåsning af personfølsomme dokumenter og digitale data, og vi oplever derfor nu en stigende efterspørgsel efter aflåselige opbevaringsskabe. Sortimentet inkluderer dermed nu også et udvalg af computerskabe – til både PC og bærbare.
Vi produktudvikler konstant i takt med vores kunders efterspørgsler og behov.

Ud over stålskabe i alle afskygninger til indendørs brug omfatter sortimentet også mange forskellige outdoorløsninger. Her har vi stigende ordrer på cykelstativer og -overdækninger, bordbænkesæt og renovationsskjulere. Og flere nye produkter ser med jævne mellemrum dagens lys gennem vores produktudvikling og individuelle løsninger. Blandt andet er vores kundevognshuse ganske populære hos dagligvarebutikkerne.

Har din virksomhed eller institution brug for udendørsmiljøer og/eller sikker og funktionel opbevaring i stål, er I meget velkomne til at kontakte os for et møde. Vi kommer gerne forbi og giver uforpligtende ideer og forslag til nye løsninger. I kan også besøge vores showroom i Randers og finde inspiration her: www.combi.dk/inspiration

Egenproduktion

Som en af de eneste tilbageværende danske producenter af stålinventar producerer vi på eget automatanlæg. Vores produkter er således dansk produceret og udført i danske materialer og i den bedste kvalitet.

Vores stålskabe er fremstillet i udstansede og opbukkede stålprofiler/-emner, som bliver pulverlakeret med polyesterlak på alle synlige og ikke-synlige flader. De opbukkede dele bliver først samlet efter lakering, hvilket giver et flot resultat samtidig med, at det forstærker stålskabets allerede lange levetid. Denne metode adskiller sig således fra opsvejste skabe, da sammensvejste flader selvsagt ikke kan lakeres på alle sider.

Samtlige pladedele bliver fremstillet på CNC-styrede maskiner. CNC står for computerized numerically controlled, hvilket henviser til, at maskinerne styres af computerprogrammering. Vi foretager løbende kontrolmålinger af vinkelrethed samt af hullernes placering, og i denne proces benytter vi egne tegninger, hvis tolerancer naturligvis er efter dansk standard.

COMBI-SYSTEM producerer kvalitetsprodukter, og produktionen fra tegning til samling foregår på fabrikken i Randers. Dette udmønter i et stort og alsidigt sortiment og en høj grad af samarbejde med vores kunder, som får utrolig meget medbestemmelse i produkternes udførsel.

Kvalitet er et urokkeligt parameter, og vi kvalitetssikrer derfor konstant vores processer og produkter. Som en sidste indsats bliver samtlige skabe fx funktionskontrolleret inden forsendelse.

COMBI-SYSTEM modtog i 2018 et CSR-certifikat, der vidner om firmaets indsats og bidrag til etableringen af et rummeligt arbejdsmarked i Randers kommune. Det er et bevis for, at COMBI-SYSTEM tilbyder udsatte borgere og ledige meningsfulde praktik-, afklarings-, jobtrænings- og jobmuligheder.

Underleverandørarbejde

Vi bruger også vores automatanlæg til at udføre underlevandørarbejde. Med vores erfaring og ekspertise står vi gerne til rådighed for at producere netop dét stålemne eller den løsning, du har på hænderne.

I rollen som underleverandør er vi virkelig åbne og løsningsorienterede. Det betyder, at uanset om det er helstøbte produkter eller ”blot” dele af et produkt, der skal produceres, så leverer og producerer vi gerne. Er der behov for rådgivning og deltagelse i produktets udvikling, er vi naturligvis også klar på pletten til at hjælpe i den rigtige retning.

Vores maskinpark består af CNC-styrede maskiner som fx vores fuldt automatiske Salvagnini standser. Den håndterer finplader i materialetykkelse fra 0,7 mm til 1,5 mm samt pladeformater, der maksimalt måler 1500 x 3000 mm. Ingen opgave er for lille eller stor, og derfor skal du selvfølgelig kontakte os, hvis du har behov for, at en erfaren og professionel hånd tager over og løser en opgave for dig.

Du finder vores kontaktoplysninger her.

COMBI-SYSTEM – De bedste materialer. Den bedste kvalitet. Slagfast og holdbar. Dansk produceret.