combi-system

Produktdetaljer

9 rums boks 1/3 400mm perforerede døre

Du får med denne løsning en perforeret garderobeboks, der består af tre søjler med tre rum i hver – altså er der ni rum i alt. Rummene er 400 mm brede, og dermed er garderobeboksen 1200 mm bred. Fremstillet i pulverlakeret stål og med perforerede låger er garderobeboksen slagfast og udstyret med udluftning.

Du kan henvende dig til os på telefonen, over e-mail eller igennem vores kontaktformular – find samtlige oplysninger her. Vi leverer og monterer, og så udfører vi des lige service, hvis det bliver nødvendigt.

I korte træk:

  • Produceret på vores fabrik i Randers
  • Godkendt af Arbejdstilsynet
  • Udført i pulverlakeret stål – og i kundens farvevalg
  • Et slagfast stålskab, der tåler de fleste indendørsmiljøer
  • Ideel til en organiseret opbevaring og til et væld af formål
  • Udstyres med integreret aflåsning

Produktbeskrivelse

Denne garderobeboks med ni rum og perforerede døre er udført i pulverlakeret stål. Garderobeboksen er udgjort af tre sidestående søjler, som hver huser tre vertikalt placerede rum. I denne løsning er rummene – og søjlerne – 400 mm bred, og stålgarderobeboksen er således i alt 1200 mm bred. Højden er 1765 mm. 

Vi producerer selv vores stålinventar, og det medbringer naturligvis en masse fordele. Fx er kun de bedste materialer og det bedste håndværk brugt i produktionen, og vi formår at opretholde et bredt sortiment. I alt kan vi tilbyde 114 garderobebokse, heraf er 28 af dem 1/3 garderobebokse. Dette udvalg dækker over fire modeller, tre størrelser og fire underkategorier, og derfor er der altid en løsning, der imødekommer vores kunders behov og krav.

 

Design & anvendelse

Du bliver som kunde ganske involveret i produktionen af din løsning, og sådan kan vi sammen producere en garderobeboks, der indfrier de behov og krav, du måtte have. Det omfatter fx, at du står for farvevalget. Det giver lejlighed til at tænke den øvrige indretning med ind i valget, og du kan samtidig bruge firma- og logofarver. Du får også mulighed for at afgøre, om garderobeboksen skal monteres på ben eller sokkel, eller om den skal hænges op væggen. Har du plads til og brug for at udvide faciliteterne med siddepladser, kan du med fordel få en bænk monteret langs garderobeboksen.

En garderobeboks med ni rum er funktionel og brugbar i langt de fleste situationer, hvor der er behov for opbevaringsmuligheder. Fx kan kunderne i et fitnesscenter eller gæsterne på et vandrehjem deponere deres ting i en boks for en periode. Med en lås i hver låge er det nemlig helt forsvarligt – du vælger det låsesystem, der egner sig bedst til dit konkrete formål med garderobeboksen. Arbejdspladser bruger også garderobeboksene som personalebokse, og denne ni-delte garderobeboks har god plads til medarbejdernes ejendele. Ude på diverse uddannelsesinstitutioner udgør vores garderobebokse ligeledes fremragende lockers, som de studerende kan anvende både i løbet af dagen eller over længere tid.

Find dine muligheder for at tage kontakt her.