combi-system

Produktdetaljer

4 rums boks 1/2 400mm skrå

Dette er en fire rums garderobeboks med skråt tag, og de fire skabsrum er 400 mm brede. Taget er skråt, i og med der er en 30° hældning fra fronten mod bagsiden. Hældningen gør garderobeboksen en anelse højere end de lige modeller, og dermed har denne boks en højde på 1945 mm.

I produktbladet kan du finde alskens produktdetaljer angående denne garderobeboks såsom, at garderobeboksen monteres på ben, sokkel eller som væghængt.

Har du brug for opbevaringsplads? Så få fat i denne garderobeboks ved at kontakte os på disse kontaktoplysninger.

I korte træk:

  • Produceret på vores fabrik i Randers
  • Udført i pulverlakeret stål – og i kundens farvevalg
  • Et slagfast stålskab, der tåler de fleste indendørsmiljøer
  • Ideel til en organiseret opbevaring og til et væld af formål
  • Udstyres med integreret aflåsning

Produktbeskrivelse 

Denne fire rums garderobeboks med skråt tag er i alt 800 mm bred. Garderobeboksen består af to søjler, hvori der er to skabsrum, der er 400 mm brede. Garderobeboksen har et skråt tag, da det hælder 30° opad fra fronten mod bagsiden.

Design & anvendelse

Garderobeboksen er udført i pulverlakeret stål, og du har en stor rolle i, hvordan din løsning kommer til at tage sig ud. Du står for farvevalget, hvilket giver dig muligheden for at matche med omgivelserne eller anvende logo- eller firmafarver. Om skabslågerne skal have ens eller særskilte farver, er ligeledes op til dig. Det er også op til dig, hvilken lås er mest praktisk at montere i skabslågerne, og du finder et godt udvalg at vælge i mellem her. Samtidig kan du også afgøre, om garderobeboksen skal væghænges eller monteres på ben eller sokkel.

Det er muligt at inddrage dig og dine præferencer, fordi produktionen foregår på egen fabrik. Dermed har vi ikke kun en konstant kvalitetssikring, men også et vidtrækkende sortiment. Vores sortiment af garderobebokse omfatter fire forskellige modeller og tre forskellige størrelser og inkluderer løsninger med mellem to og 24 skabsrum. Egenproduktionen betyder, at vi sammen med dig som kunde kan finde frem til den helt rigtige løsning, der imødekommer behov, krav og præferencer.

En fire rums garderobeboks med skråt tag er en særdeles brugervenlig og alsidig opbevaringsløsning. Den bliver brugt som locker på diverse uddannelsesinstitutioner, som opbevaringsbokse i fx fitnesscentre eller ved oplevelsessteder og som personalebokse på et væld af arbejdspladser rundt i landet.
Du kan ved en tilføjelse af en bænk forvandle garderobeboksen til en omklædningsløsning med siddeplads eller ”blot” skabe en taskeholder.

Kontakt os på disse kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller er interesseret i denne fire rums garderobeboks med skråt tag.