combi-system

Produktdetaljer

9 rums boks 1/3 300mm skrå

Denne garderobeboks har ni rum fordelt på tre søjler. Den er udført i pulverlakeret stål, og taget er skråt. Det hælder 30° i opadgående retning set fra fronten mod bagsiden. Rummene i denne løsning er 300 mm brede, og samlet set er garderobeboksen 900 mm bred – og 1945 mm i højden.

Kontakt os ved spørgsmål eller interesse – du finder vores kontaktoplysninger på denne side.

Vi leverer, monterer og udfører gerne service, skulle det blive nødvendigt.

I korte træk:

  • Produceret på vores fabrik i Randers
  • Udført i pulverlakeret stål – og i kundens farvevalg
  • Et slagfast stålskab, der tåler de fleste indendørsmiljøer
  • Ideel til en organiseret opbevaring og til et væld af formål
  • Udstyres med integreret aflåsning

Produktbeskrivelse 

Denne skrå ni rums garderobeboks er fremstillet i pulverlakeret stål og er således en hårdfør og slagfast opbevaringsløsning – den tåler de fleste indendørsmiljøer. Der er tre vertikalt placerede rum per søjle, og der er tre sidestående søjler i denne løsning. Et solidt kabinet omringer søjlerne og holder dem stabiliseret. De ni rum er 300 mm brede og 525 mm høje, mens stålgarderobeboksen er 900 mm bred og 1945 mm høj.

Du vil med denne garderobeboks få et dansk-produceret produkt. Vi står selv for produktionen, og dermed kan du være sikker på, at de bedste materialer og det bedste håndværk er anvendt. Vi kvalitetssikrer gennemløbende i samtlige processer.
Egenproduktionen betyder, at vi kan holde et stort og udvidende sortiment og derved tilbyde vores kunder gode og tilpassede løsninger. Derfor har vi 114 garderobebokse, og udvalget strækker over ikke kun fire underkategorier, men også fire modeller og tre størrelser. Det betyder også, at du bliver tæt involveret i produktionen af din egen løsning.

 

Design & anvendelse

Det er dig, der designer garderobeboksen. Hele konstruktionen bliver pulverlakeret (før det bliver samlet – det giver et bedre og stærkere resultat), og du vælger farverne. Du kan fx vælge at anvende flere farver til de ni låger – du kan lave et mønster, du kan anvende firma- eller logofarver eller koordinere med indretningen. Du kan også sørge for (yderligere) siddepladser ved at få en bænk vedhængt bunden af garderobeboksen. Det er ligeledes op til dig, hvordan løsningen bliver integreret i det pågældende lokale. Skal det væghænges eller udstyres med monterede ben eller sokkel? For at sikre en forsvarlig opbevaring får hver låge monterede låse, og du vælger ud fra vores låseudvalg den aflåsning, der giver mest mening til dit formål.

En skrå ni rums garderobeboks er praktisk og alsidig, og den bliver således brugt af en bred vifte af kunder. Virksomheder og oplevelsessteder – som fx fitnesscentre og museer – giver deres kunder og gæster mulighed for en kortvarig opbevaring med vores garderobebokse. Som lockers er garderobeboksene også utrolig funktionelle, så de står på diverse uddannelsesinstitutioners gangarealer og tilbyder de studerende et godt sted at opbevare deres sager. I en personaleomklædning udgør de glimrende personalebokse.

Du kan kontakte os telefonisk, via e-mail eller ved at udfylde kontaktformularen.