Renovationsskjulere

COMBI-SYSTEM producerer renovationsskjulere til en praktisk og brugervenlig affaldshåndtering. Udvalget omfatter en enkelt samt en dobbelt løsning, hvor den enkelte renovationsskjuler har plads til én affaldsspand, mens den dobbelte har plads til to eller til en container.

Renovationsskjulerne er udført i pregalvaniseret stål, som fremstilles i hulplader, og skjulerne kan behandles med enten galvanisering eller pulverlakering. Du vælger selv den RAL-farve, der skal anvendes i pulverlakeringen.

Du kan få skjulerne påboltet til eksisterende stenbelægning eller nedstøbt i jorden – det afhænger helt af, hvilken løsning vil fungere bedst for dig. Renovationsskjulerne består af tre sider af hulpladestål samt fire eller fem ben (afhængig af løsningen), og benene bliver uanset metoden solidt fæstnet til underlaget.

Disse renovationsskjulere er på grund af stålkonstruktionen hårdføre og langtidsholdbare, og så kræver de desuden en begrænset vedligeholdelse. De håndterer vind og vejr uden problemer, og derfor er skraldespandene sikkert forvaret bag affaldsskjulerne. Det er desuden muligt at montere skjulerne med både låge og låg, hvis det vil være en mere hensigtsmæssig løsning til den konkrete situation.
Renovationsskjulerne bliver produceret på vores egen fabrik, og der er derfor lagt godt, gedigent håndværk i fremstillingen. Vi kvalitetssikrer fra start til slut, og som resultat får du en solid og robust renovationsskjuler.

Om du som privatperson eller virksomhedsejer skal sørge for ordentlig affaldshåndtering, er vores renovationsskjulere den helt rette løsning. De fremstår flot i indkørslen såvel som i en varegård, og skulle du være på jagt efter en mere omstændelig løsning, kan vores sortiment også byde på renovationshuse i både standard og tilpassede mål. Kunne du i øvrigt også bruge en skraldespand eller to, har vi et godt udvalg af skraldespande udført i stål.

Du kan herunder se vores to produkter inden for denne kategori. Klik på ikonerne for at læse mere om vores løsninger.

Viser alle 2 resultater