Den sidste måneds tid har vi haft god fornøjelse af vores samarbejde med JV Construction, hvilket blandt andet har omfattet montage af overdækninger, cykelstativer og pullerter samt omklædningsskabe vedr. nogle forskellige projekter i Østjyllands området. I denne forbindelse har vi også haft mulighed for at tænke hurtigt på fødderne, fordi vi fik til opgave at producere en ståltrappe til taget af en McDonald’s i Brabrand.
Da det er et nyt produkt i vores portefølje, vil vi gerne fortælle lidt mere om denne ståltrappe…
En ståltrappe med skridsikre trin
Ståltrappen er udført i varmgalvaniseret stål og består af 7 trappetrin, selve vangerne og så naturligvis et gelænder udført i stålrør. Trappen er 1450 mm lang, og trinene er 1000 mm brede og 250 mm dybe. Trappetrinene er skridsikre: regn bliver ledt bort via optræks- og drænhuller, hvilke også giver et godt greb til fodtøjet.
Trappen er påboltet terræn i begge trappens ender. Gelænderet er påsvejst vangerne ved bunden og er påboltet terræn i toppen – for toppen er der således en smule gelænder til både højre og venstre for trappen, hvilket giver en åben, men stadigvæk yderst sikker adgang til trappen uanset om man kommer ovenfra eller nedenfra.
Vi producerer ståltrapper specifikt til de konkrete projekter, og derfor har vi (endnu) ikke oprettet en særskilt produktside her på hjemmesiden. Men vi vil mægtig gerne lave en ståltrappe til netop dit projekt – så kontakt os, hvis du har en opgave til os eller bare gerne vil vide mere om ståltrapper (eller andre af vores løsninger).