combi-system

Inspiration

William Demant – Garderobebokse & omklædningsbænk

Tilbage i 2015 leverede vi garderobebokse og en specialproduceret bænk til William Demants dengang splinternye afdeling i Middelfart.

Vores opgave stod på at være med til at indrette deres omklædningsfaciliteter til køkkenpersonalet og til de medarbejdere, der benytter sig af husets træningsfaciliteter.

Dette projekt illustrerer ganske præcist, hvordan vi foruden vores standardsortimenter kan levere tilpassede løsninger, og hvordan vi gerne indgår samarbejder med entreprenører, arkitekter og bygherrer, når det gælder udarbejdelsen af den bedste løsning til opgaven.

I samarbejde med projektets arkitekt har vi specialfremstillet en række 1/2 garderobebokse samt nogle åbne rum, der er tiltænkt opbevaringen af sko. Skabene er blevet pulverlakeret i harlekinmønster i bygherrens farveønsker.



Vi har også produceret en trekantet omklædningsbænk, der har fået formen for at matche med bygningens øvrige vinklede konstruktion. Foruden træsæderne består bænken også af et stel med knagerækker, som er blevet pulverlakeret – og benene er i øvrigt justerbare.


 


En stor tak til William Demant og de øvrige samarbejdspartnere på projektet.