combi-system

Inspiration

Harald Nyborg Brønderslev & Kalundborg – Kundevognshuse

Vi har i løbet af august måned opsat to nye kundevognshuse for Harald Nyborg ved deres afdelinger i Brønderslev og Kalundborg (og snart opsætter vi endnu én i Tønder).

 

Harald Nyborg, Brønderslev 


Vi har leveret den samme løsning til begge afdelinger - nemlig et kundevognshus i to rækker med fem sektioner.

Det betyder, at kundevognshusets bredde tillader to rækker kundevogne (1650 mm), og de fem sektioner hentyder til længden. Hver sektion er 1 meter, så samlet set er løsningen 5 meter lang. Kundevognshuset er i øvrigt 2260 mm højt.

Et kundevognhus i denne størrelse har plads til omtrent 15 kundevogne pr. række.



Harald Nyborg, Kalundborg


Vi har selv forestået montagen af begge kundevognshuse, og vi har desuden monteret både startbom og en affaldsbeholder med indkast på hvert kundevognshus. 

Vi producerer kundevognshuse i adskillige modeller, og du finder udvalget af kundevognshuse her.


Vi siger mange tak til Harald Nyborg for et godt og vedvarende samarbejde - vi ser frem til at levere og montere endnu et kundevognshus senere på efteråret.

Det gode samarbejde kommer til syne andetsteds på denne inspirationsside. Du kan læse om den cykeloverdækning, som vi har leveret til Harald Nyborgs hovedkontor i Odense - find indlægget her.